BÆKS BUS
Magisk Jul i Hune ved Blokhus
Magisk jul med krybbespil, julekane, lysende juletunnel og juleboder
EFTERMIDDAG + AFTENTUR
En bustur i julens tegn og endda i stor målestok.
Efter opsamling går turen nordpå gennem Thy til Skulpturparken i Hune nær Blokhus, der inviterer til årets bedste juleoplevelse.
På deres hjemmeside kan man læse:
Glæd jer til en eventyrlig og magisk jul med julelys og lyd- & lysshow. Her er der god plads og højt til himlen i den 20.000 m2 store park, hvor bygninger, træer og haver er pyntet med mere end 2,5 millioner julelys.
Man kan gå på opdagelse mellem de mange boder, krybbespil, julemanden i kanen, Europas længste lysende juletunnel, en kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 m., smukke guldkareter, kærlighedstræ med røde julehjerter og blinkende julestjerner.
Besøget kan starte med kaffe og lagkage, inden man ”på egen hånd” skal rundt og opleve skulpturparkens fantastiske magiske jul.
OBS: Lyd- & lysshow kl. 16, 17, 18, 19 og 20.
Middagen nydes på parkens restaurant ”Hawtorn”, og med fyldte maver og i dejligt julehumør kører bussen hjemad igen.
Få et uforpligtende tilbud
Har vi vækket din interesse? Så kontakt os på +45 97 89 53 00 eller udfyld formularen her for at få et uforpligtende tilbud.